Grønkål
HavenBelægningsstenSådan finder du billige armbåndSelf storage
Haven
Plade vibrator
God blog
Energi
Pop up
Design
Shop in shop
Adfærdsdesign
Vinterklargøring af facade
Vinterklargøring af facade

Er din facade vinterklar?
De kolde måneder er så småt begyndt, og der står i øjeblikket masser af koldt vintervejr for døren. De vilde vinterstorme, de store snemængder og den bidende kulde er ikke kun til gene for os mennesker; det gælder også vores huse. Derfor er det også en god idé at få tjekket op på, om ens facade er vinterklar, om der skal foretages en facaderensning eller en algebehandling eller lignende.
Denne artikel vil derfor klæde dig – og din facade – godt på til de kolde måneder, hvor vi fortæller dig om, hvordan du får sikret din facade.

Ønsker du at vide mere om facadebehandling, så læs mere her.

Hvorfor er dette overhovedet vigtigt?
Vinterens sne, blæst og kulde kan være rigtig hård kost for husets facade. Dette kan nemlig resultere i skader på huset, hvis facaden ikke er ordentlig velholdt og klar til vinter. De fleste skader starter på lille skala, hvorefter de vokser sig større og forgrener sig, hvorfor det er vigtigt at finde frem til problemerne tidligt. Derfor kan du med fordel tjekke for eventuelle skader, inden frosten melder sig og samtidig gøre din facade klar med en facaderensning og algebehandling hvis nødvendigt. Facaderensning og algebehandling er dog nemmest at udføre på facader i de varme måneder.

Hvilke skader ses typisk på facaden?
De typiske skader, man ser på en facade, inkluderer ofte revner og sprækker i facaden, hvilket giver fugt og vand mulighed for at trænge ind. Det kan starte med små, uskyldige mængder vand, der på sigt vokser sig til store, omkostningsfulde skader, der kan koste mange penge og uger at rette op på.
Ingen facadetyper kan sige sig fri for denne slags skader, da de rammer murede, malede og pudsede facader lige så vel som andre facadetyper. Derfor bør man tjekke for revner, sprækker og hulrum ved alle facadetyper.

Hvis din facade er pudset
Pudsede facader lider typisk af revner og sprækker, hvilket giver fugt og regn muligheder for at trænge ind. Typisk er skader på pudsede facader dog nemme at rette op på, og denne slags skader kan oftest reddes med en oppudsning.

Hvis din facade er malet
Malede facader har typisk fejl såsom krakeleret maling, revner i overfladen og lignende. Igen kan du nemt udbedre fejlen ved at male fejlen over. Du bør dog være opmærksom på, at du gør det i tørvejr, sådan malingen kan tørre, ligesom luftfugtigheden heller ikke bør være for høj.

Hvis din facade er muret
En muret facade plejer at være lig en robust facade. Der kan dog imidlertid ske frostsprængninger og indtrængen af vand og fugt i ødelagte og utilstrækkelige fuger. Derfor bør du altid sikre dig, at fugerne er tætte, ligesom eventuelle ødelagte fuger bør udbedres med det samme.
Frostsprængninger er nok den mest almindelige skade, og selve kilden til problemet er ikke den utætte fuge, men derimod ofte en utæt tagrende eller tag, hvilket giver regnvand og fugt mulighed for at drive ned ad muren. Her har murstensmuren svært ved at komme af med vandet, fordi der er frost i vejret, hvorfor vandet fryser, hvilket resulterer i de senere frostsprængninger. Hvis ikke blot fugen ødelægges, men derimod hele stenen, bør du skifte stenen ud. Dette er dog kun tilfældet, såfremt hele stenen er gået i stykker. I samme ombæring bør du også fjerne roden til problemet ved eksempelvis at gøre tagrenden tæt igen og lignende.